Sådan løste vi opgaven

Behave Green gennemførte en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.010 københavnere samt 20 dybdegående antropologiske interviews. Kombinationen af kvantitative og kvalitative metoder gjorde det muligt at afdække både mønstre og motiver bag genbrugsadfærd. 

• Vi definerede og analyserede erstatningsgrader for forskellige produktkategorier. 

• Vi undersøgte betydningen af pris, tryghed, forudsigelighed, funktionalitet og identitet. 

• Vi koblede resultaterne direkte til anbefalinger, der kan maksimere klimaeffekten af kommunens genbrugsindsatser. 

Hvad var resultatet?

Undersøgelsen dokumenterede, at erstatningsgraden varierer betydeligt: 

• Funktionelle ting som elektronik har dobbelt så høj erstatningsgrad som tøj, sko og accessories. 

• Genbrug, der er betalt for, har 30 % højere erstatningsgrad end gratis genbrug. 

• Forbrugere, der lægger vægt på forudsigelighed, har 20 % højere erstatningsgrad. 

• Forbrugere, der lægger vægt på garanti, har 34 % højere erstatningsgrad. 

• Identitet spiller en central rolle – vi vælger kun genbrug, hvis vi kan spejle os i både produkt og kanal.
   

Resultaterne giver kommunen et solidt grundlag til at designe indsatser, der reelt reducerer ressourceforbruget – fx gennem kuraterede genbrugskoncepter, bedre information om garanti og udvikling af butikslignende kanaler. 

Erstatningsgrader er nøglen til at forbinde genbrug med reel klimaeffekt. De gør det muligt at se, hvilke indsatser der faktisk skaber CO₂-besparelser – og hvilke der blot skaber mere forbrug. 

Derfor kan både kommuner, affaldsselskaber og private aktører arbejde med erstatningsgrader som strategisk værktøj. Det kan bruges til at udvikle genbrugsområdet på tværs af butikker, genbrugsstationer, byttehylder og storskrald – og til at prioritere de løsninger, der giver mest klima for indsatsen.