Evaluering og videreudvikling af indsats for mere affaldssortering i boligforeninger.
Hvad var problemet?
Københavns Kommune havde igangsat et projekt, hvor bestyrelser i boligforeninger over nogle måneder fik hjælp til at få tilpasset deres beholdersammensætning, så der var mere plads til genanvendeligt affald og mindre plads til restaffald. Derudover fik boligforeningerne tilbudt tilskud til at købe sorteringsystemer til lejlighederne.
Kommunen ønskede viden om, hvordan de i forlængelse af forløbet kunne fastholde og styrke boligforeningernes engagement i affaldssortering og grøn omstilling bredt set. Herunder ønskede de en forståelse for, om og hvordan udviklingen af et brand eller en identitet omkring “cirkulære boligforeninger” kunne styrke forløbet.