Byggeri og anlæg

Byggeriet er desværre på top 5 listen over CO2-udledende brancher. Det betyder, at der hurtigst muligt skal arbejdes på det kæmpe potentiale i byggeriet, så vi kan nytænke måden vi bygger, renovere og nedriver på. Vi har siden 2014 arbejdet med projekter inden for byggeri og byggebranchen med fokus på både byggepladser, håndværkere, malere og byggematerialer. Vi hjælper vores kunder i byggeriet med indsigt og erfaring i adfærd, affaldshåndtering, cirkulær økonomi og certificering.

Vores tilgang

Vi hjælper med både rådgivning, udviklingsprojekter og konkrete undersøgelser af adfærd og kommunikation. 

Det som vi konkret kan hjælpe jer med er: 

  • Affaldssortering: Når det kommer til affaldssortering på byggepladser, har vi en dyb forståelse for de udfordringer, der eksisterer på pladsen. Alt fra pladsmangel, udbudskrav, tid og arbejdskultur spiller ind. I Behave Green har vi arbejdet med at teste og evaluere en række løsninger, der bl.a. gør det nemt at sortere affald på byggepladsen.
  • Inddragelse og brugerindsigter: Det kan være vanskeligt at motivere håndværkere til at sortere, hvis der hverken er afsat tid eller penge til det.  Forskellige projekter har dog vist os, at vi via inddragelse og forståelse for håndværkernes hverdag og arbejdsopgaver kan finde frem til motivationsfaktorer, der faktisk fremmer affaldssortering på byggepladsen.
  • Genbrug: Øget genbrug og affaldsminimering er en afgørende faktor for at få mere ‘bæredygtigt byggeri’. Vi kan hjælpe med markeds- og kundeindsigter ift., hvor genbrugsmarkedet bevæger sig hen, og hvordan I omstiller jeres forretning i den retning.
  • Certificering: Vi kan hjælpe jer med indsigter, rådgivning og udvikling af handlingsplaner, der gør jeg i stand til på sigt at opnå en relevant certificering, der stiller jer bedre på markedet.

Her har vi arbejdet med byggeri og håndværk

Andre temaer

Social bæredygtighed
Oplevelse og turisme
Fødevarer og madspild
Konflikt og grøn omstilling
Take back-systemer
Grøn mobilitet
Cirkulær økonomi
Grønne kompetencer
Affald & genbrug
Grønne events og festivaler