Hvad er problemet?

Genbrug af kommunernes egne møbler og inventar er mange steder allerede en del af hverdagen.

Nogle steder drives det af medarbejdere med blik for ressourcer og sund fornuft – især blandt de tekniske servicemedarbejdere, der til daglig står med opgaven. De ser potentialet i at reparere, genanvende og dele møbler frem for at købe nyt. Samtidig oplever administrative medarbejdere, at genbrug kan bidrage til den grønne omstilling, men at løsninger kan være svære at opskalere pga. manglende struktur, koordinering og lignende.

Sådan løste vi opgaven

Projektet Inventar i omløb, under Fremfærd, undersøger, hvordan kommuner kan styrke samarbejdet om cirkulering af egne møbler og inventar. Gennem kvantitative og kvalitative metoder er viden om, hvad der virker, og hvor der er behov for støtte indsamlet. Vi anvendte flere forskellige metoder til at kortlægge kommunernes erfaringer med cirkulering af deres inventar: en kvantitativ survey med 116 medarbejdere fra 72 kommuner, online interviews med medarbejdere fra seks kommuner og to fysiske besøg hvor vi har set kommuners model for cirkulering af inventar.

CO2-beregning

Spørgeskema

Interviews

Brugerrejser

Observationer

Adfærdsanalyse

Hvad var resultatet?

Resultatet viser, at mange kommuner allerede cirkulerer inventar, men fremgangsmåde og systematik varierer betydeligt. Nogle har arbejdet med genbrug i flere år, mens andre fravælger generel tilslutning til genbrugsmodeller, bl.a. fordi det kan være billigere at købe nyt. Der er også forskelle i opfattelser mellem teknisk og administrativt personale, og kun få kommuner har erfaring med at beregne CO₂-besparelser. Erfaringerne peger på, at man bør starte småt, fokusere på de største møbelgrupper og etablere registrering tidligt. Enkle løsninger som midlertidige lagre, klistermærker og simple registreringssystemer kan også anbefales. For at gøre genbrug til en fast del af driften kræves klare roller, faste rutiner og fælles kriterier for vurdering af møbler, herunder hensyntagen til både funktion og æstetik. Ydermere, gør vurderingsredskaber det lettere at handle ensartet. Konklusionen er, at modeller for kommuners genbrug af egen inventar kan styrkes gennem systematik, forankring og simple værktøjer, hvilket mindsker afhængigheden af ildsjæle og skaber mere stabile løsninger.

Hovedleverancen for projektet er en guide til, hvordan kommuner kan recirkulere (mere) inventar.