Velliv Foreningen (2024)

Hvem tager skraldet?

En dybdegående undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i renovationsbranchen.

Hvad var problemet?

Renovationsbranchens medarbejdere har i de seneste år fået en ny rolle som grønt frontpersonale i den cirkulære omstilling mod mere genanvendelse. Det har medført en række øgede krav og forandringer i deres kompetencer, arbejdsopgaver og rutiner. Flere tidligere undersøgelser har i denne forbindelse haft fokus på det fysiske arbejdsmiljø, herunder ergonomi, snubleskader, biologisk og kemisk eksponering mm. Men spørgsmålet er også, hvordan ændringerne påvirker trivsel, arbejdsglæde, organisering af arbejdet og andre vigtige faktorer for psykisk arbejdsmiljø, såsom samarbejdet internt mellem chauffører og administration, såvel som eksternt mellem renovationsselskaber og kommuner. Alt dette er vigtigt, fordi et godt arbejdsmiljø både er centralt for de medarbejdere, der skal tages gennem forandring, og fordi det er afgørende for at kunne realisere de cirkulære ambitioner om øget genanvendelse.

Projektet ‘Hvem tager Skraldet?’ kortlagde det psykiske arbejdsmiljø i renovationsbranchen. På baggrund af kortlægningen udarbejdede vi anbefalinger og værktøjer til at styrke renovationsvirksomhedernes arbejde med psykisk arbejdsmiljø.

Projektet blev støttet af Velliv Foreningen og er et samarbejde mellem Affalds- og Ressourceindustriens Sekretariat (ARI) og Behave Green.

Undersøgelsen og resultaterne er muliggjort ved deltagelse og engagement fra ledere og medarbejdere i de fire renovationsvirksomheder: Verdis A/S Danmark (tidl. Urbaser), City Container, Meldgaard og Henrik Tofteng A/S.

Sådan løste vi problemet

For at forstå renovationsbranchens psykiske arbejdsmiljø både i dybden og i bredden, gjorde vi brug af en kombination af kvantitative og kvalitative metoder: en surveyundersøgelse, telefoninterviews, feltarbejde og samskabelsesworkshops.

Surveyundersøgelsen var den første af sin slags og tog udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs DPQ-Arbejdspladsskema. Skemaet består af forskningsvaliderede spørgsmål og gør det muligt at sammenligne undersøgelsens resultater med andre brancher.

For at sikre en større andel af besvarelser på surveyundersøgelsen, lavede vi i alt ni besøg hos afdelinger. Her tog vi ud, forklarede om undersøgelsen og læste spørgsmålene højt for målgruppen, imens de udfyldte deres besvarelser på deres egen mobil, eller på iPads, som vi medbragte. Hele 417 respondenter gennemførte surveyundersøgelsen. Det svarer til 31 % af medarbejderne i de fire deltagende renovationsvirksomheder. Med en målgruppe, som er kendt for at være svære at engagere i undersøgelser, er det derfor et resultat, vi er stolte af.

Ærlige og nuancerede svar – især hvad angår svære spørgsmål – kræver tid og forståelse for mennesket bag. Af denne årsag udgjorde de kvalitative metoder et vigtigt supplement til den kvantitative surveyundersøgelse. Feltarbejdet gik bl.a. ud på at være på arbejde med chauffører i de fire virksomheder, hvilket vil sige, at vi var ude og køre ruter og indsamle affald. Vi kørte syv ture i alt spredt ud over hele landet. Ligeledes tog vi på såkaldte ‘hangaraound-besøg’ hos virksomhederne. Her tilbragte vi vores dag hos virksomhederne, observerede de administrative medarbejderes hverdag, chaufførerne der kommer og går, og interaktionen mellem medarbejdergrupperne.

Slutteligt, afholdt vi samskabelsesworkshops hos de deltagende virksomheder. Her samlede vi medarbejdere på tværs af ledelse, administration og chauffører, som gennem forskellige øvelser gav konkrete inputs til, hvordan man kan arbejde med undersøgelsens resultater i praksis.

Samskabelse

Spørgeskema

Interviews

Observationer

“De råber, dytter, én af de andre har fået en skalle fordi han holdt i vejen. Når vi gør klar til ruten om morgenen, har vi det hele tiden i baghovedet (…) det er ikke noget man snakker højt om, men det påvirker jo én. Det er en øv-ting”

(Chauffør)

Hvad var resultatet?

Renovationsbranchen oplever betydelige psykiske arbejdsmiljøudfordringer, som spænder fra dag-til-dag ubehageligheder til alvorlige tilfælde af trusler og vold. Fx har hele 21% af de administrative medarbejdere og 30% af chaufførerne angivet, at de er blevet udsat for trusler i forbindelse med arbejdet inden for de sidste 12 måneder. Frekvensen af vold, trusler, aggressioner og følelsesmæssigt svære situationer er muligvis en konsekvens af de ændrede arbejdsrutiner og tilhørende genanvendelseskrav, som har påvirket mødet med borgere, der udtrykker frustrationer med de nye systemer.

Samlet set tilbyder rapporten dybdegående indsigt i renovationsbranchens udfordringer og muligheder i forhold til den grønne omstilling. Fx har den grønne omstilling har skabt større mening i arbejdet for mange. Og de ansatte giver udtryk for faglig stolthed. Derudover giver ansatte generelt udtryk for stor arbejdsglæde, som især skyldes følelsen af frihed. Selvom rapporten påpeger, at der er plads til forbedringer, er der derfor også positive erfaringer. Men generelt fremhæver rapporten, at der er behov for at prioritere medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø.

Analysens indsigter danner grundlag for et værktøjskatalog (rapportens kapitel 10), som indeholder anbefalinger til, hvordan man både lokalt og på tværs af branchen kan arbejde med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for renovationschauffører og administrativt personale i renovationsbranchen.