Hvordan påvirker vi adfærden, så fiskere, lystsejlere og besøgende ikke smider henkastet affald på havn og hav?
Hvad var udfordringen?
Der er i gennemsnit 13.000 stykker plastikaffald per kvadratkilometer i havet – og mængderne er stigende. Forurening i havet er en del af FN’s 17 verdensmål, affaldet kommer primært fra land og skal forebygges inden, det ender i havet. Selvom maritimt affald er en stor global udfordring, så kræver det lokal viden og lokale løsninger for at det kan forebygges.
I samarbejde med Rostra Kommunikation og Norion har Behave Green hjulpet Miljø- og Fødevareministeriet med en kommunikationskampagne for forebyggelse af maritimt affald i Danmark. Formålet med kampagnen er at skabe synlighed og mere viden omkring de gode og lavpraktisk løsninger til forebyggelse af maritimt affald blandt dem, der færdes på hav og havne i dagligdagen.