Sådan undersøgte vi, hvordan man kan gøre det lettere for aktører i dansk turisme at forstå og handle efter turisternes værdier og adfærd, når det gælder grøn omstilling.
Den nationale turismestrategi for bæredygtig vækst indeholder en ambition om, at turister på Danmarks nærmarkeder (Tyskland, Holland, Norge og Sverige) i 2030 skal vurdere Danmark som Nordeuropas mest miljøvenlige rejsemål. Det kræver øget viden om turisters opfattelse, prioriteringer og forventninger til miljøvenlig turisme og miljøvenlige feriedestinationer.
VisitDenmark spiller en fremtrædende rolle i at nå ovenstående mål og ønskede derfor at få foretaget en kvalitativ undersøgelse, der skal bidrage med dybdegående viden og indsigter om turisters adfærd og værdier samt de faktorer, der påvirker deres valg i forbindelse med ferierejser.