Velux Fonden (2022-2024)

SAMSKAB – Fra grå boligforeninger til grønne nabofællesskaber

Hvad er baggrunden for projektet?

Grøn omstilling handler ikke kun om individuel adfærd og teknologiske fiks – det handler også om social omstilling. Forskning har vist, at medlemmer af grønne nabofællesskaber har et markant lavere CO2-aftryk end det danske gennemsnit, og at netop fællesskabet spiller en afgørende rolle for beboeres motivation og engagement i forhold til at handle bæredygtigt.

I dette projekt undersøger vi derfor, i samarbejde med Antropologisk Institut ved Københavns Universitet, Bofællesskab.dk og Omstilling Nu, hvordan gode erfaringer fra grønne nabofællesskaber kan overføres og skaleres til andre former for boligfællesskaber.

Projektet er støttet af VELUX-fonden med ca. 6 millioner kr. og løber i tre år fra 2022-2025. 

Samarbejde mellem forskning og praksis

Behave Green har i projektet primært fokus på at undersøge organisatoriske barrierer, og udvikle specifikke redskaber til kommuner og boligforeninger, der kan bruges til at understøtte etablering, transformation og vedligeholdelse af grønne nabofællesskaber. Projektet forløber over flere faser:

  1. Fase 1: indsamles og analyseres viden og erfaringer fra en bred række cases. På baggrund heraf arbejdes med design og udvikling af redskaber.
  2. Fase 2: afprøves og justeres redskaberne med udgangspunkt i udvalgte kernecases.
  3. Fase 3: arbejdes med formidling af resultater og opskalering. 

Vi samarbejder med en lang række praktikere herunder kommuner, boligorganisationer og andre relevante aktører fra boligsektoren om at forsøge at knække koden bag skabelsen af levedygtige, grønne fællesskaber.

Hvad er målet med projektet?

Målet er, at i alt 100 nye grønne fællesskaber etableres eller transformeres i løbet af projektet.  For at sikre at projektet hele vejen igennem er forankret i praksis, afholdes hvert halve år Solution Labs, hvor de foreløbige resultater deles med vores praksispartnere, og hvor vi sammen videreudvikler på redskaberne gennem workshops og erfaringsdeling. 

Projektets resultater offentliggøres løbende på SAMSKABs hjemmeside, som du kan finder her: https://www.omstilling.nu/samskab 

Er du mere nysgerrig?

Andre temaer

Social bæredygtighed
Oplevelse og turisme
Fødevarer og madspild
Byggeri og anlæg
Konflikt og grøn omstilling
Take back-systemer
Grøn mobilitet
Cirkulær økonomi
Grønne kompetencer
Affald & genbrug
Grønne events og festivaler