Coffee Collective (2020)

Take-back system for kaffebønner

Hvordan kan emballagespild mellem risteri og kaffebar mindskes?

Hvad var udfordringen?

Der er intet som en god kop kaffe. Og mange af os vælger at købe en pose gode bønner med hjem og brygge kaffen selv. Når bønnerne er brugt ender den den tomme pose dog i restaffaldet, da den består af blandet materiale, og derfor ikke kan genanvendes.

Men kan der findes en bedre emballageløsning til bønnerne? Og hvilken betydning vil det i så fald have for den CO2 udledning der er forbundet med kaffen? Det spørgsmål har vi undersøgt sammen med Coffee Collective.

Sådan undersøgte vi mulighederne i take-back

Coffee collective holder til i København, hvor de har 4 kaffebarer, samt eget risteri. Risteriet leverer både kaffe til engros kunder, egne kaffebarer og private kunder, der har abonnement på bønner eller køber dem via Coffee Collectives webshop. Coffee Collective handler direkte med farmerne, og stræber efter at skabe 100 % gennemsigtighed fra bønne til kop. De har et ønske om at blive skarpere på, hvordan de kan skabe en bæredygtig forretningsmodel, og deres mål er at være emission free i 2025. 

Behave Green har hjulpet med at analysere Coffee Collectives CO2 og ressourceforbrug. Vi har også bidraget til at udvikle en cirkulær forretningsmodel, hvor vi har haft særligt fokus på at inddrage kaffebarens kunder gennem interviews. Sammen har vi valgt at fokusere på at mindske emballagespildet mellem kunder, risteri og kaffebar.

Resultatet

Hidtil har Coffee Collective pakket filterkaffe fra risteriet i små poser med 250 gram kaffe i hver. Poserne er en sammensætning af to forskellige plasttyper, som er coated med aluminiumsfolie, og er derfor ikke mulige at genanvende. Det er disse kaffeposer kunderne køber med hjem, når de køber bønner hos Coffee Collective.

Vi har som alternativ peget på en løsning, hvor kaffen kan købes i en beholder, som skal cirkulere mellem risteriet, kaffebarerne og kunderne. Med denne model vil kunderne købe kaffen i en metalbeholder i kaffebarerne, som kan returneres og genfyldes næste gang, de køber kaffe. Interviews med kunderne har vist at de er positivt stemt overfor denne nye løsning, der vil medføre CO2 besparelser efter det første år. 

Er du mere nysgerrig?

Andre temaer

Social bæredygtighed
Oplevelse og turisme
Fødevarer og madspild
Byggeri og anlæg
Konflikt og grøn omstilling
Take back-systemer
Grøn mobilitet
Cirkulær økonomi
Grønne kompetencer
Affald & genbrug
Grønne events og festivaler