De næste år skal Danmark give den fuld skrald med affaldet og cirkulær økonomi. Mens vi venter på Miljøstyrelsen, er flere kommuner gået i fuld gang med affaldsplanerne. Fordi jeg slet ikke kan vente, tager jeg i denne artikel temperaturen på, hvad der rør sig i de kommunale affaldsplaner: Både dem der ér kommet, dem under udarbejdelse, og dem de snakker om på vandrørene. Når du har læst artiklen, har du fået inspiration til, hvordan du kan udvikle eller arbejde (videre) med affaldsplaner.
Nu sidder du måske og tænker ”Ja, ja, ja, men jeg er jo ikke affaldsplanlægger i en kommune, så hva’ hulen vedkommer det mig?”. Tjoh ser du, hvis du interesser dig bare lidt for bæredygtighed, så skal du læse med. For affaldsplanerne peger netop på de konkrete handlinger, der sættes i gang de næste par år. Det er langt mere interessant end den sædvanlige handlingsløse parole om, at vi ”jo også alle sammen skal gøre noget for klimaet” – hvilket vi selvfølgelig skal! Så læs med, og bliv inspireret, eller bare bedre informeret om, hvad der kommer til at ske med dit affald…
Fokus på cirkulær økonomi og verdensmålene
Spoiler alert – Der er stort fokus på cirkulær økonomi og verdensmålene i de kommunale affaldsplaner. Mere præcist så fylder verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion mest, men også mål 9 (innovation), 11 (bæredygtige byer), 13 (klima) og 17 (partnerskaber) er godt med. Samtidig er der fokus i flere af planerne på at arbejde hen imod CO2-neutralitet. Slutteligt er EU’s ambitiøse mål for affald og genanvendelse naturligvis også afspejlet i planernes fokus og mål. Det spændende er, hvordan disse store globale dagsordner og målsætninger omsættes til lokale beslutninger og initiativer. Det er jo dette, der i sidste ende skaber de nødvendige forandringer. Og her spiller kommunerne en enormt vigtig rolle.
Hvad Egedal, København, Gribskov, Sønderborg og Gentofte er fælles om
Jeg har tygget mig igennem affaldsplaner fra Egedal, Københavns, Gribskov og Sønderborg Kommune samt Gentoftes initiativplan (forløber for affaldsplanen). Affaldsplanerne er delt i tre: Målsætning, kortlægning og fremskrivning. Jeg har fokuseret på målsætningsdelen og de tilhørende temaer og indsatser (hvilket trods alt er mere inspirerende end de endeløse rækker af tabeller og tal…).
TEMAER OG FOKUSOMRÅDER
Jeg har udvalgt 6 temaer, som går igen i planerne. I kender dem formentligt:
1. Bedre genanvendelse:
Vi skal højere op, meget højere op. Fra 50 pct. (eller hvor I nu er?) til totale 65 pct. Af det som faktisk genanvendes, ikke bare det der indsamles. Der er fokus på kildesortering, flere fraktioner, bedre indsamling, bedre genanvendelseskvalitet, storskrald, sortering på kommunale ejendomme og naturligvis erhvervsaffald.
2. Fokus på forebyggelse og direkte genbrug:
Genanvendelse er ikke nok. Hvad med affaldsforebyggelse, direkte genbrug, bytte, reparation og upcycling? Her spiller bl.a. genbrugspladserne en særlig rolle med byttecentre, borgerdrevne aktiviteter og slusefunktioner. Planerne begynder for alvor at rykke indsatserne opad i affaldshierarkiet.
3. Cirkulær økonomi:
Den her går jo lidt på tværs af det hele. Fokus er på at fremme cirkulær økonomi særligt inden for erhverv i de fleste planer. Herunder er affald fra byggebranchen et stort fokusområde samt værdikædesamarbejder og cirkulære materialestrømme mellem virksomheder.
4. Smarte affaldsløsninger:
Teknologien er i rivende udvikling – også på affaldsområdet. Sensorer, der fortæller, når beholderne er fulde og kunstig intelligens, der kan fortælle hvilken type madspild, der genereres. Fagre ny verden – og affaldet skal med.
5. Sammen om affaldet:
Samskabelse, co-creation, brugerinddragelse – kært barn har mange navne – og heller ikke affaldsområdet kan undslippe hype-tsunamien om samskabelse. Men det er der altså en god grund til. For det virker. Selvfølgelig skal vi inddrage brugerne i udviklingen af løsninger – også på affaldsområdet.
6. Kommunikation og dialog:
I forlængelse af ovenstående er bedre dialog med og kommunikation til borgere og virksomheder et centralt element i planerne. Herunder særligt, hvordan kommunikation og dialog kan tage udgangspunkt i brugerens situation og lokale kontekst.
Andre små temaer, der sniger sig med:
Fokus på at afprøve, teste og eksperimentere for at finde de rette løsninger.
Tingene skal gøres lettere for brugerne, og der fokuseres på eksempelvis mere (digital) selvbetjening og service-design til gavn for slutbrugerne.
Grønne og cirkulære indkøb
Daglig drift, vognmænd og skraldemænd
Fokus på at få de farlige stoffer ud af affaldet.
Fokus på specifikke boligtyper: Etageejendomme, sommerhuse osv.
Understøtte bæredygtige fællesskaber lokalt: Puljemidler til lokale grønne ildsjæle
Nedgravede beholdere
Listen her kan bruges til inspiration, men jeg vil anbefale, at I selv hopper ind og læser mere om de konkrete initiativer i affaldsplanerne.
HUSK DISSE 2 POINTER, NÅR I UDVIKLER JERES AFFALDSPLANER
Uanset om I er i gang eller skal i gang senere, så er her to tips til arbejdet, som jeg synes, du skal tage med dig videre:
Hold jer opdaterede med, hvad de andre har gang i
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Læs de andre kommuneres affaldsplaner, ring og spørg dem eller send en mail. De er rigtig søde. Der er også masser af inspiration at hente i andre arrangementer, rapporter og workshops på affaldsområdet. Snak med venner, kollegaer i andre afdelinger eller samarbejdspartnere om teknologi, service-design, samskabelse eller noget helt andet for at få inspiration på tværs.
Inddrag jeres borgere og virksomheder
Netop fordi affaldsplanerne skal omsætte de store globale mål til lokal handling, giver det god mening at spørge dem, det handler om: Jeres borgere og virksomheder. Du kan gøre det i forbindelse med, at du skal pilotteste en ordning inden, den udrulles i hele kommunen. Du kan lave et ordinært borgermøde, du kan afholde en workshop, hvor du ser, hvad der sorteres i forskellige fraktioner eller bruge photo-voice som en måde, at komme helt ind i borgernes hjem og observere, hvad der sker. Mulighederne er mange og, hvorvidt du får størst indsigt gennem en survey, interviews eller observationer afhænger af din specifikke kontekst. Én ting er dog sikkert; jo bedre inputs I får fra jeres brugere, jo bedre og mere handlingsorienterede kan jeres affaldsplaner blive.
Er du interesseret i at høre mere om kommunernes affaldsplaner, konkrete tiltag, tests og inddragelse på affaldsområdet? Så er du hjertens velkommen til at kontakte mig, Ida eller Hanne her.
Artiklen er skrevet af Kristoffer Ravnbøl, partner og antropolog i Naboskab