Velkommen til Behave Greens adfærdskalender. Hver mandag op til jul deler vi konkrete tips og adfærdsindsigter, der hjælper dig med at gøre juletiden lidt grønnere – uden at gå på kompromis med hyggen. Fra gaveidéer, der skaber minder, til bæredygtige løsninger på arbejdspladsens juletraditioner.
Hvorfor vi gentager de samme fejl hvert år – 4 adfærdspsykologiske forklaringer og råd
Julen er allerede snart overstået. Vi har et par dage tilbage med æbleskiver, risalamande, flæskesteg og – lad os være ærlige – mængder af alkohol, der får os til at tro, at vi absolut kan klare et maraton uden træning.
Men så er det, at julerusen langsomt begynder at aftage. Vi vågner op efter juleferien, kigger på os selv i spejlet og tænker: “Okay, det er tid til at gøre noget anderledes. Jeg starter på de bæredygtige nytårsforsætter!”
Men hvorfor er det, at vi gentager de samme fejl år efter år? Det handler sjældent om manglende vilje eller evne – det handler om, hvordan vores hjerner er designet til at håndtere forandringer.
Når vi forstår de psykologiske mønstre bag vores handlinger, kan vi bryde dem. Her er 5 forklaringer og råd til at undgå de klassiske nytårsforsæts fælder, og skabe bæredygtige vaner, der holder mere end bare januar ud.
Julen er som en fest for vores belønningssystem. Alt føles muligt, og vi hengiver os til øjeblikkets fristelser – maden, hyggen og den ekstra småkage. Men i januar står vi tilbage med konsekvenserne og sætter ambitiøse mål: “Jeg skal tabe mig!”, “Jeg skal træne hver dag!”, “Jeg skal spise mere plantebaseret!”
Desværre er vores hjerne skabt til at foretrække øjeblikkelig belønning frem for langsigtet gevinst. The Marshmallow Experiment illustrerer det perfekt: De børn, der kunne vente med at spise deres skumfidus for at få en ekstra, havde bedre selvkontrol senere i livet. For os andre, der spiser skumfidusen med det samme (eller måske flere), er det svært at skifte gear, især når januar byder på kulde og hverdagens pres.
🔑 Løsning: Start med små, konkrete skridt. I stedet for at forbyde dig selv alle fristelser, kan du vælge én vane at fokusere på ad gangen – Prøv en Meatless Monday, hvor du udskifter ét måltid om ugen med en plantebaseret ret. Start simpelt, f.eks. med en bolognese lavet på linser.
Du har knapt nok startet dit nytårsforsæt, før du bliver bombarderet af perfekte Instagram-billeder. Dine venner poster billeder fra deres yogatimer, sundhedsretter og løbeture, mens du sidder med en pizza og og undrer dig over, hvorfor de tilsyneladende har fået styr på livet, mens du er fanget i en evig cyklus af undskyldninger.
Problemet er, at sociale medier ofte viser idealiserede versioner af virkeligheden, og den konstante sammenligning kan skabe en følelse af utilstrækkelighed. Vi mister modet til at fortsætte, fordi det føles som om, at alle andre allerede har knækket koden og du ikke har.
🔑 Løsning: Drop sammenligningen. Fokuser på dine egne mål og fremskridt, uanset hvor små de måtte være. Skriv dine egne sejre ned – det kan være så simpelt som at tage cyklen til træning om tirsdagen i stedet for bilen Små succeser giver momentum.
“Jeg starter på mandag!” er en sætning, mange af os har sagt på et tidspunkt. Det føles som en god idé – mandag er starten på en ny uge, en frisk start, og det virker som om, alt kan blive “rigtigt” fra den ene dag til den næste.
Men hvad sker der? Mandag kommer, og vi finder på en ny undskyldning. Måske er det et socialt arrangement på arbejdet, en stresset dag, eller vi er simpelthen for trætte til at begynde. Og så siger vi til os selv: “Jeg starter på næste mandag,” og før vi ved af det, er februar kommet, og vi er stadig ikke kommet i gang.
Grunden til, at vi falder for “mandagsfælden”, er, at vi har en tendens til at søge efter den perfekte, friske start. Det er et psykologisk behov for at have kontrol, og for at føle, at vi kan “nulstille” os selv. Den perfekte start giver os en følelse af, at vi kan gøre tingene helt rigtigt fra begyndelsen. Problemet er, at perfektion er en illusion – og det er netop den illusion, der får os til at udsætte handling.
🔑 Løsning: Igen handler det om de små skridt. Du skal droppe tanken om at der findes den perfekte dag til at starte og start småt ud, uanset hvilken ugedag. Det vigtigste er handling, ikke perfektion.
Det sker hvert år: Du beslutter dig for at cykle mere, men inden du starter, køber du en ny cykel, cykelsko, cykeljakke og endda en ny hjelm. Uger senere står alt udstyret ubrugt, mens motivationen allerede er forsvundet.
Vi falder i fælden, fordi vi tror, at forberedelse og det rette udstyr er de afgørende faktorer for at opnå succes. Det føles produktivt at bruge tid på at shoppe og planlægge, fordi vi tror, det bringer os tættere på vores mål. Men ofte ender det med, at vi bliver fanget i illusionen om, at de sidste 1% – som den dyre cykeludrustning – er det, der gør forskellen. I virkeligheden burde vi fokusere på de første 5% – de simple handlinger, som at tage cyklen ud af skuret og komme i gang.
🔑 Løsning: I stedet for at vente på at få det perfekte udstyr, kan du begynde med det, du allerede ejer. Hvis du vil cykle, så tag din gamle cykel ud af skuret og kør en kort tur. Det behøver ikke at være en stor, planlagt cykeltur med det nyeste udstyr. Det handler om at tage handling nu, og ikke vente på det perfekte øjeblik eller det “perfekte” udstyr.
Hvordan bryder vi mønsteret?
At ændre vaner kræver ikke store revolutioner. Det handler om små, vedvarende handlinger.
Godt nytår – og held og lykke med at bryde mønstrene i det kommende år!
Julen er fyldt med hygge, traditioner – og selvfølgelig juletræet! Det er det ikoniske symbol på højtiden, der fylder stuen med duften af gran, levende lys og masser af glimmer. Men har vi egentlig tænkt over, hvad juletræet betyder for klimaet? 🌍
Vidste du, at Danmark producerer omkring 12 millioner juletræer hvert år? Af dem bliver hele 10,5 millioner eksporteret til lande som Tyskland, Polen og Holland. Det gør Danmark til Europas juletræsfabrik – men det er en fabrik, der kommer med en pris. Juletræsproduktionen kræver store mængder pesticider og gødning, og transporten til vores nabolande er heller ikke ligefrem CO₂-neutral.
Men på trods af den påvirkning, træet kan have, er valget af juletræ ofte styret af sociale normer og en forventning om at opretholde “den perfekte jul”. Mange vælger træet, de altid har haft, fordi det føles som en nødvendighed for at skabe den rigtige julestemning. Denne form for vanebaseret adfærd gør det svært at overveje alternativer
Hvis du nu gerne vil udfordre dig selv og skabe nye juletræs-traditioner, vil vi gerne hjælpe på vej med tips og råd, der kan give både dig og miljøet noget at smile over denne jul:
Ja, du læste rigtigt! Du kan leje et juletræ. Hvis du er typen, der elsker et nyt træ hvert år, men samtidig føler dig lidt skyldig, når det er tid til at smide det ud efter jul? Så skal du måske overveje at leje et juletræ?
Der findes nemlig tjenester, hvor du kan leje et træ, som returneres når julen er slut. Det vil sige, ingen dryssende nåle, ingen stress med at få træet ud af stuen og leje en trailer, så I kan komme på genbrugspladsen med det. Træet bliver leveret i en potte, og når du har haft glæde af dit flotte juletræ i julen, får du dit juletræ afhentet igen efter jul, hvor det bliver plantet ud i den danske natur igen.
Vi danskere har en nærmest uovertruffen kærlighedsaffære med Nordmannsgran. Den er flot, tæt og giver den helt rigtige julefølelse med sine bløde, fyldige nåle.
Men… og ja, der er et men, der er faktisk en lille hemmelighed, som måske kan ændre dit juletræsvalg. Rødgran er faktisk et mere bæredygtigt valg.
Rødgran trives langt bedre i det danske klima end Nordmannsgran, og den kræver færre ressourcer at dyrke. Det betyder, at den har et mindre miljømæssigt fodaftryk. Nordmannsgran kræver meget pasning og pleje, hvorimod Rødgran er tilpasset vores klimaforhold. Den vokser hurtigere, kræver mindre vanding og kunstgødning, og den er bare generelt nemmere at have med at gøre.
Det betyder, at Rødgran er både mere økonomisk at dyrke og mere miljøvenlig, hvilket giver dig en dejlig følelse af, at dit juletræ er en bedre gerning for klimaet.
Julen er forbi, og det samme gælder måske dit juletræ. Men før du sender det videre til genbrug, er der faktisk mange smarte måder, du kan give dit træ et nyt liv.
Her er nogle ideer til, hvordan du kan genbruge dit juletræ på en miljøvenlig og kreativ måde:
🌱 Kompost til haven: Vidste du, at dit juletræ kan blive til guld for din have? Skær det op og brug det som kompost – træet vil langsomt nedbrydes og give næring til jorden. På den måde får du ekstra hjælp til at få det grønne liv i haven til at trives.
🛡️ Frostbeskyttelse til planter: Har du sarte vinterplanter, som du gerne vil beskytte mod kulden? Brug grenene fra dit juletræ som naturlig dækning – det skaber en beskyttende barriere mod frost og hjælper med at holde planterne varme og sunde. Så er de klar til at springe ud, når foråret kommer!
🐑 Foder til fritgående dyr: Hvis du bor på landet eller har adgang til fritgående dyr, kan dit juletræ blive en lækker godbid for dem. Geder, får og andre dyr elsker at gnave i de bløde nåle, og dit træ kan give dem ekstra næring i vintermånederne.
Så, næste gang du står og kigger på dit juletræ, kan du tænke på, hvordan det både kan sprede juleglæde og gøre en positiv forskel for miljøet. Uanset om du vælger at leje, plante i haven eller genbruge dit træ, er der mange måder at fejre julen på, som samtidig tager hensyn til klimaet . Traditionerne og hyggen behøver ikke at gå på kompromis – tværtimod, de kan blive endnu mere meningsfulde, når du gør dit valg med omtanke.
Julen er hjerternes fest. En tid til familiehygge, klirrende glas og bordet, der bugner af julelækkerier. Men det er også en højtid, hvor vi ofte går lidt for meget amok – især når det gælder mængden af mad.
Vidste du, at danskerne i december smider mad ud for svimlende 1,4 milliarder kroner, og at julemiddagen står ofte for en stor del af vores CO2-aftryk i højtiden. Så hvad kan vi gøre? Kan vi holde på traditionerne, skære ned på madspild og skåne klimaet, uden at stemningen forsvinder som sne i april?
Svaret er: JA! Og vi hjælper dig i gang med nogle grønne hacks, der kan hjælpe dig med at tænke grønnere og undgå madspild ved julebordet.
Forestil dig julebordet. Duften af andesteg og flæsk svæver i luften – men hey, hvad er det dér midt på bordet? En indbagt nøddefars, der glitrer af tranebærsauce og sprøde urter. Tro det eller ej, selv onkel Bjarne, der elsker flæskesteg, tager en bid og siger: “Det smager jo… godt?!”
Julemiddagen er traditionelt præget af kødretter som and, flæskesteg og medisterpølse. Selvom disse retter har en vigtig plads i mange danske hjem, er det også her, vi kan gøre en væsentlig forskel for klimaet.
Sådan kan du få selv den mest skeptiske gæst til at spise vegetarisk juleaften.
Vidste du, at vi spiser op til 96 % mere, når vi er mange samlet om bordet? Det er ligesom at være i en “mad-fælde”, hvor vi ubevidst kopierer hinandens grådige gafler.
En af de helt store psykologiske fælder ved julebordet er nemlig, at vi ofte spiser mere, når vi er samlet flere omkring bordet. Ifølge adfærdsforsker Brian Wansink spiser vi 58 % mere, når vi er 4 ved bordet, og hele 96 % mere, når vi er 8. Tænk på hvad det kan løbe op i, hvis du har 20 gæster!
Dette skyldes, bl.a. at vi ubevidst efterligner andres adfærd og overspiser, fordi vi ser, at andre gør det. Men det handler også om den næsten evige mængde af mad. Her skal vi lige forbi et sjovt eksperiment.
—————
Den bundløse suppeskål – En psykologisk fælde forklædt som en juleeventyr
Forestil dig dette: en festlig middag, bordet bugner af lækkerier, og du har netop fyldt din skål med den mest vidunderlige tomatsuppe. Du nyder hver eneste mundfuld, men pludselig sker der noget mystisk. Din skål… ja, den fylder sig selv op! Som noget direkte ud af en magisk julefortælling. Men vent, det her er ikke en historie om julemanden, der giver suppegaver – det er videnskab!
Brian Wansink udførte et legendarisk eksperiment. Han serverede tomatsuppe i “bundløse” skåle, der blev fyldt op via en skjult mekanisme, uden at deltagerne anede det. Resultatet? Folk indtog hele 73 % mere end dem, der spiste fra almindelige skåle. Tænk lige over det – de åd som om, der var ingen bund (bogstaveligt talt), og ingen ende på appetitten.
Det lyder sjovt, ikke? Men der er en vigtig lektie her: Når vi ikke ser en tydelig grænse, er vi tilbøjelige til at spise meget mere, end vi egentlig har brug for.
Når julebordet bliver din egen bundløse skål
Det samme sker ved julebordet. Med flæskesteg, brunede kartofler og sovs, der står og lokker lige foran dig, er det næsten umuligt at stoppe. “Bare lige én lille portion mere,” siger du, og pludselig er du midt i en fest for overfyldte maver – ikke en skøn juletradition, vel?
—————-
Hvad kan du gøre:
Når juleaften er slut, og gæsterne er gået, står du nok alligevel tilbage med lidt rester. Men i stedet for at lade dem ende i skraldespanden, kan du tænke kreativt. De fleste julefavoritter kan nemt genbruges til lækre retter, der gør resten af juledagene endnu bedre.
Ved at give resterne nyt liv, redder du pengepungen og gør planeten en tjeneste. Det er en julegave, der bliver ved med at give! 🎁
Glædelig (grønnere) jul – fra os til dig🎄
Kan du mærke det? Den grønne juleånd breder sig allerede! Så her er udfordringen: Tag ét af disse tips til dit julebord i år – måske plantefarsen, færre fade eller den kreative restefest. Vi lover dig, at selv små ændringer gør en stor forskel for både klimaet, maven og humøret.
Og hvem ved – måske bliver dette året, hvor julen både smager bedre og er lidt grønnere.
Ah, julen! Den tid på året, hvor vi pakker os ind i striktrøjer, tænder stearinlys og diskuterer, om “Last Christmas” skal på repeat igen i år. Men lad os være ærlige: julegaveindkøbene kan godt føles som at spille bingo med gaveidéer – sokker? Tjek. Airfryer? Tjek. En parfume til tante Inge, som hun sikkert bytter? Double tjek.
Vi ved alle, at julen kan føre til et forbrug, der ikke altid er i tråd med de bæredygtige værdier, vi prøver at leve efter resten af året. Og selvom mange af os er blevet mere klimabevidste, viser undersøgelser, at danskernes gaveforbrug stadig er på samme niveau som før.
Vi ender ofte med at vælge det nemme valg, da det handler mere om bekvemmelighed end om relationer og meningsfulde gaver. Men hvad nu, hvis vi kunne gøre noget helt andet i år? Det kunne være den gave, der giver både glæde, mening og et puf i retning af en mere bæredygtig fremtid.
🎁 Ønskeskyen – et ønske eller…?
Men inden vi når til de grønnere forslag, så lad os lige tage en hurtig snak om den famøse app Ønskeskyen. En digital ønskeseddel hvor gaver bliver bestilt hurtigere end julegløgg fordamper. Den lyder praktisk, men lad os lige være ærlige. Det er lidt som at skrive en indkøbsseddel til julemanden – uden plads til overraskelser. Og i praksis kan mormor ikke åbne linket og din fætter ønsker sig kun “gavekort”.
Det er på tide, vi slipper ønskesedlen lidt og tænker mere over, hvad vi faktisk gerne vil GIVE. Noget med personlighed. Noget, der betyder noget. Gaver, der får folk til at sige: “Det her er det bedste nogensinde!” og ikke “Tak, har du kvitteringen på den her? [læs: jeg har tænkt mig at bytte den.]
WOW-effekten – magien ved det uventede
Du kender det: Den glæde, når du åbner en gave, og det ikke er endnu en neutral farvet sweater. Det uventede har magt. Giv en oplevelse, noget personligt, noget der siger: “Jeg har tænkt på DIG.”
Måske en tur i klatrepark for eventyrlystne? En workshop i keramik for den kreative? Eller en weekendtur, der giver tid til at connecte – og måske grine over, hvor dårligt hotellets WiFi er. Sådan en gave skaber ikke bare glæde i øjeblikket, men minder, der varer. Og minder? De kan ikke byttes.
Tænk, hvis vi kunne finde julegaveidéer, der både skaber glæde og samtidig skåner planeten?
Den sociale gave-psykologi – hvorfor vi elsker at give tilbage
Lad os dykke ned i gavegivningens finurlige verden, hvor videnskab og hygge går hånd i hånd. Vidste du, at vi alle styres af noget, der kaldes reciprocitet? Det lyder måske som noget fra en tør lærebog, men det er faktisk super simpelt (og ret genialt): Når nogen gør noget sødt for os, føler vi os nærmest automatisk forpligtet til at gøre noget sødt tilbage.
Tag for eksempel et studie om… chokolade og drikkepenge! Når en tjener giver gæsterne en lille chokolade med regningen, stiger drikkepengene markant. To chokolader? Boom – endnu højere. Og hvis tjeneren topper det med et stort smil og en følelse af, at de gjorde det kun for dig? Jackpot.
Hvordan hænger det sammen med julegaver? Jo, når vi giver en gave, der er personlig og gennemtænkt, sker der noget magisk. Modtageren får den der varme følelse af, at “Wow, du har virkelig tænkt på mig,” og det tænder deres indre “jeg vil også gøre noget for dig”-knap.
Det er ikke bare en høflighedsting – det er en urgammel social mekanisme. Når vi modtager noget særligt, føler vi os naturligt kaldet til at balancere regnskabet. Det kan være en simpel handling, som at hjælpe en ven med at flytte eller give dem en middag.
Så næste gang du lægger en lille ekstra indsats i en gave, husk: Du planter ikke bare smil under juletræet, du er med til at skabe flere bæredygtige rutiner i fremtiden.
🎅 Klar til at skifte gear i år?
Så hvad siger du? Skal vi skrue ned for plastikdimser og op for meningsfulde gaver? Forestil dig en juleaften, hvor gaverne handler om minder, latter og kærlighed – og ikke bare om størrelsen på gavebåndet.
Her i BG er vi allerede godt i gang med juleforberedelserne. Sidste år gav vi hinanden bæredygtige overraskelser, der spredte smil og skabte den helt særlige julestemning, vi drømmer om.
Nedenfor kan du se nogle af de gaver, vi delte med hinanden i teamet, og nogle vi selv fik i julegave – måske kan det inspirere dig til årets juleoverraskelser!
Julegaveønsker
Du kan også tage på juleloppemarkeder og blive inspireret til en genbrugsjulegave. Spor10 holder “Julelopper – den cirkulære julegave”, som du kan læse mere om her.
Pakkelegsgaver – hvis du gerne vil holde fast i traditionen, så lav fx en regel om, at gaven skal være hjemmelavet, fra genbrug eller noget, du i forvejen har derhjemme!
