Adfærdsanalyse

Som mennesker er vi ikke altid klar over, hvorfor vi handler, som vi gør – og vi har endda en tendens til at overvurdere vores egne evner. For at forstå menneskers adfærd er det derfor ikke nok blot at spørge eller tage brugernes udsagn for gode varer. 

I Behave Green understøtter vi forandringsprocesser ved at skabe dybdegående indsigt i menneskers adfærd. Det gør vi ved at bruge tid med de mennesker, vi ønsker at forstå. Vi sidder ikke bare bag skrivebordet og gætter på, hvorfor og hvordan mennesker handler, som de gør. Formålet med adfærdsanalyser er at forstå den underliggende kontekst, som præger deres adfærd. Sådanne indsigter er afgørende, hvis vi ønsker at skubbe adfærden i en grønnere retning. 

I Behave Green arbejder vi særligt med 3 fokusområder, når vi laver adfærdsanalyser:

Adfærdsbiases

Når vi indsamler viden om menneskers handlinger, ser vi i analysen på, hvilke blinde vinkler og ubevidste biases der kan have betydning for adfærden. Vi tager højde for konteksten og arbejder med både at forstå menneskers holdninger og handlinger.

Barriereanalyse

Vi udfører barriereanalyser, som peger på, hvorfor mennesker ikke handler som forventet. Barriereanalyser kan hjælpe til at prioritere, hvor I skal sætte ind, og hvilke kneb I kan tage i brug for at sikre, at jeres løsning har den ønskede effekt.

Adfærdsdesign og test

Med afsæt i adfærdsdesign tester, evaluerer og designer vi løsninger, der fremmer grønnere adfærd. Vi designer løsninger med udgangspunkt i mennesker og de barrierer, der står i vejen for den ønskede adfærdsændring. For at sikre at den designede løsning har den ønskede virkning, tester og tilpasser vi løsninger før endelig implementeringen. 

Se udvalgte cases med adfærdsanalyser

Vi kan også hjælpe dig med

Samskabelse
CO2-beregning
Cirkulær forretning
Kommunikation
Affaldsanalyse
Kurser & uddannelse
Spørgeskema
Interviews
Brugerrejser
Observationer
Digital etnografi