Frederiksberg Kommune (2020-2022)

Udfasning af engangsservice i 150 offentlige institutioner

Vi hjalp Frederiksberg Kommune med at udfase engangsservice og genbruge i stedet i 150 offentlige institutioner

Hvad var problemet?

Engangsservice er nemt og bekvemt, men udgør også én af de største syndere i brug-og-smid-væk-kulturen. Når vi først har vænnet os til engangsservice, hvordan gør vi så op me det? Den udfordring stod Frederiksberg Kommune med som ønskede at udfase engangsservice på 150 institutioner. Men hvordan går man rent praktisk til værks?

  • Skal man benytte glas, porcelæn-tallerkener og metalbestik igen?
  • Kan det betale sig økonomisk?
  • Kan det vaskes op? Hvad med forbrug af vand og sæbe?
  • Hvad med arbejdsmiljø?
  • Og hvordan ændre man adfærd og kultur i institutionerne?

Som den første kommune i Danmark valgte Frederiksberg Kommune i 2020 at igangsætte et forsøg og udfase engangsservice i samtlige af kommunens ca. 150 offentlige institutioner. De valgte Behave Green til at drive og evaluere hele den forandringsproces. 

Sådan hjalp vi med forsøget

Projektet der forløb over 3 år indeholdt en lang række forskellige metoder og tilgange til at lykkedes med at udfase engangsservice. Vi har bl.a. foretaget en række interviews, lavet feltbesøg hos diverse institutioner samt deltaget i inddragelsesprocesser af medarbejdere, for at give dem ejerskab og finde frem til positive ambassadører.

Vi udarbejdede også kommunikationsmateriale, der skulle nudge og guide medarbejdere til korrekt adfærd, ligesom vi varetog al dialog med medarbejdere, der skulle have spørgsmål til forsøget igennem testen. Endelig foretog vi en omfattende kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, for at måle på medarbejdernes tilfredshed med forsøget.

Resultatet af forsøget

Projektet var en stor succes, og Frederiksberg Kommune gjorde forbuddet mod engangsservice permanent. På den måde  er genbrugelige løsninger blevet en del af hverdagen i samtlige offentlige institutioner – overalt fra rådhuset og jobcentre til biblioteker, bosteder, daginstitutioner mv. Desuden har rapporten været inspirationskilde for en række andre kommuner, der også ønsker at udfase engangsservice.  

Er du mere nysgerrig?

Andre temaer

Social sustainability
Experiences and tourism
Food and waste of food
Construction
Conflicts and green transition
Take-back systems
Green mobility
Circular economy
Green competence
Waste & reuse
Green events and festivals