Hvad er baggrunden for projektet?
Grøn omstilling handler ikke kun om teknologi og individuel adfærd. Den afhænger også af de fællesskaber, relationer og lokale strukturer, som gør det lettere og mere meningsfuldt at handle grønt sammen med andre.
I forskningsprojektet SAMSKAB undersøgte Behave Green sammen med Københavns Universitet, Foreningen Bofællesskab.dk og Grønne Nabofællesskaber, hvordan grønne fællesskaber opstår, organiseres og skaber forandring.
Projektet tog udgangspunkt i tre forskellige boligformer: villakvarterer, almene boligområder og bæredygtige bofællesskaber og økosamfund.
Fra forskning til praksis
SAMSKAB kombinerede forskning med praktiske erfaringer fra grønne fællesskaber, kommuner og boligorganisationer.
Projektet byggede blandt andet på feltarbejde, interviews, best practice-studier og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.002 repræsentativt udvalgte danskere og 505 medlemmer af grønne fællesskaber.
Behave Green havde særligt fokus på de organisatoriske og institutionelle rammer: Hvilke barrierer møder lokale ildsjæle, og hvordan kan kommuner, boligorganisationer og andre institutioner bedst understøtte grønne fællesskaber uden at overtage eller bureaukratisere dem?
Undervejs samlede projektet forskere og praktikere i en række Solution Labs, hvor resultater og anbefalinger blev kvalificeret og omsat til praksis.
Hvad viser projektet?
SAMSKAB dokumenterer, at grønne fællesskaber kan skabe en dobbelt gevinst: lavere CO₂-aftryk og større livskvalitet.
Aktive medlemmer af grønne fællesskaber havde samlet set et CO₂-aftryk fra energi, transport og mad, der lå 34 % under landsgennemsnittet. Blandt aktive medlemmer af grønne nabofællesskaber og økosamfund var aftrykket henholdsvis 43 % og 44 % lavere.
Undersøgelsen viste samtidig, at nye medlemmer reducerede deres aftryk markant efter 1–2 års deltagelse. Det peger på, at forskellen ikke kun skyldes, hvem der opsøger fællesskaberne. Selve deltagelsen er med til at skabe forandring.
Effekten blev større, jo mere aktivt medlemmerne deltog, og jo flere forskellige aktiviteter og fællesskaber de engagerede sig i. Samtidig oplevede medlemmerne større livstilfredshed end befolkningen generelt.
Social infrastruktur er afgørende
En central konklusion fra projektet er, at social infrastruktur er mindst lige så vigtig som fysisk infrastruktur.
Teknologiske løsninger skaber ikke i sig selv en grøn hverdagspraksis. Det kræver også relationer, fælles aktiviteter og mennesker, som tager initiativ og får andre med.
Projektet peger blandt andet på, at grønne fællesskaber fungerer bedst, når:
- deltagelsen er frivillig og lystdrevet
- aktiviteterne giver social, praktisk eller læringsmæssig værdi
- organiseringen er flad og initiativbåret
- ansvaret fordeles mellem flere
- fællesskaberne får fleksibel støtte uden unødigt bureaukrati
Kommuner, boligorganisationer og fonde kan spille en vigtig rolle ved at skabe gode rammer og fjerne de barrierer, som lokale initiativtagere møder. Det kan blandt andet ske ved at stille lokaler og andre ressourcer til rådighed, hjælpe ildsjæle gennem administrative processer, understøtte erfaringsudveksling og arbejde med mere fleksible støtteformer. Opgaven er ikke nødvendigvis at skabe eller styre fællesskaberne, men at gøre det lettere for dem at vokse nedefra.
Læs rapporten her






